tirsdag den 25. september 2012

Madbrød m. durum


Nu hvor hvor jeg har tørret krydderurter, syntes jeg at de skulle indviges og derfor har jeg bagt små madbrød. Brødene her er gode at tage med på farten og kan også bruges til suppe.

Madbrød m. durum
10-12 stk. 
  • 2, 5 dl. lunkent vand
  • 30 g. gær
  • 2,5 dl. A38
  • 10 g. sukker
  • 10 g salt
  • 325 g. hvedemel
  • 325 g. durummel
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk. rosmarin
  • olivenolie til pensling
  • timian og lidt havssalt til toppen
Opløs først gæren i det lunkne vand og bland hererfter de resterende ingredienser i. Hvis du har en røremaskine så kør dejen der og eller så ælt i hånden - dette er en af de få gange hvor der ikke skal så mange kræfter og tid til. Når dejen er ensformet hæver den i skålen lunt og tildækket en times tid. Herefter fordeles små klatter af dej på bagepapir (alt efter hvilken størrelse man er ude efter). Brødene skal bages i en forvarmet ovn på 225 C  over/under varme - tiden afhænger af brødenes størrelse, mine fik 18 minutter (De skal være dejligt sprøde og brune).