tirsdag den 25. september 2012

Madbrød m. durum


Nu hvor hvor jeg har tørret krydderurter, syntes jeg at de skulle indviges og derfor har jeg bagt små madbrød. Brødene her er gode at tage med på farten og kan også bruges til suppe.

Madbrød m. durum
10-12 stk. 
  • 2, 5 dl. lunkent vand
  • 30 g. gær
  • 2,5 dl. A38
  • 10 g. sukker
  • 10 g salt
  • 325 g. hvedemel
  • 325 g. durummel
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk. rosmarin
  • olivenolie til pensling
  • timian og lidt havssalt til toppen
Opløs først gæren i det lunkne vand og bland hererfter de resterende ingredienser i. Hvis du har en røremaskine så kør dejen der og eller så ælt i hånden - dette er en af de få gange hvor der ikke skal så mange kræfter og tid til. Når dejen er ensformet hæver den i skålen lunt og tildækket en times tid. Herefter fordeles små klatter af dej på bagepapir (alt efter hvilken størrelse man er ude efter). Brødene skal bages i en forvarmet ovn på 225 C  over/under varme - tiden afhænger af brødenes størrelse, mine fik 18 minutter (De skal være dejligt sprøde og brune).




søndag den 23. september 2012

Nu kommer frosten

...Så derfor har jeg hevet mine krydderurter indendøre - nogle har fået en mere nådig behandling end andre. Forskelsbehandlingen skyldes primært pladsproblemer og derfor har jeg valgt at tørre en del af planterne og putte dem i glas, men resten allernådigt får lov at stå i køkkenet :-)

Oregano, persille, mynte og basilikum er skånet (selvom basilikumen er lidt mut)

Timian, lauaerbærblade og to slags rosmarin kommer nu på glas til vinteren


Lauerbærblade, timian og rosmarin - nu på glas

Og så lige et billede af den dejlige frugt som årstiden byder på - æblerne er fra haven

torsdag den 20. september 2012

Speltbarer m. rugflager og tranebær

Jeg har gået og luret lidt på de grovbarer, man kan få i kantinen på ITU hvor jeg studerer, og tænkt, at det må jeg da kunne gøre bedre (eller anderledes i al fald). Idéen om en lille sund snack er jo god - og baren, der befinder sig et sted mellem knækbrød, grovboller og myslibarer, - har jeg valgt at kalde speltbar. 

Denne variation indeholder en række kerner, mel, flager og tørrede bær, som ikke nødvendigvis skal indgå - med andre ord kan du eksempelvis: Erstatte rugflager med havregryn, speltmel med rugmel eller grahamsmel, tranebær med rosiner, sesamfrø med hørfrø osv.!

Her er ihvertfald en god grundopskrift, som kan varieres i det uendelige og medbringes på studiet, på farten eller spises derhjemme hvis man som jeg stadig er småsulten efter en salat til aftensmad ;-)

Speltbarer m. rugflager og tranebær
28-30 stk. 
  • 1 dl. sesamfrø
  • 1 dl. blå birkes
  • 1 dl. græskarkerner
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 2 dl. rugflager 
  • 6 dl. fuldkornsspeltmel
  • 2 dl. tørrede tranebær (100 g.)
  • 1 dl. solsikkeolie
  • 2 æg
  • 3 dl. vand
  • Lidt salt
Forvarm oven på 200 C over/under varme. Ingredienser blandes sammen (hvis du har en røremaksine så brug den nu!). Form små barer på en bageplade med bagepapir (ca 1 cm høje og ellers i den bredde og længde du ønsker). Og så er det bare at smide dem i ovnen ca. 20 minutter og afkøle på bagerist.






tirsdag den 18. september 2012

Hjemmelavet marmelade m. blommer og æbler

Nede i fru Hansens kælder kan man købe frikadeller - og i min have kan man plukke æbler! Og selvom efterår for det meste er lig med våde og blæsende cykelture er den også lig med dejlige danske hjemmedyrkede æbler!
Og når man ovenikøbet får en kasse med blommer (dog fra anden have) - så er det oplagt at lave marmelade - for hvad gør man ellers med så store mængder frugt?!

Opskriften på marmelade er ret enkel, du skal bruge:

  • Udskåren frugt, fri for kerner og sten: Her hhv. æbler og blommer
  • Rørsukker (smag til, der skal bruges en del)
  • Melatin (til stivelse og konservering)
  • Evt. vaniliestang og kanelstænger
  • Marmeladeglas (skal skoldes så der ikke sidder bakterier på kanten)
Hele molivitten (på nær melatin) koges op i en gryde med lidt (!) vand. Når vandet koger skrues ned for varmen og marmeladen simrer og sætter i løbet af 10 minutter. 2 tsk. melatin tilsættes i løbet af de sidste to minutter under omrøring. 
Det er vigtigt at have glassene klar, så marmeladen kan puttes i hurtigt mens den er varm og låget kan skrues på (på den måde forsejles glasset og marmeladen holder bedre).

Og så er der marmelade til de kolde vinterdage med lækker ølandshvedebrød! (mærkatene på billederne er købt i Tiger til en tier)









onsdag den 15. august 2012

Kylling og grøntsager i wok m. stegte nudler

Jeg har haft pigerne til middag og i den anledning lavet wokmad. Lysten til lige netop denne ret fik jeg på en lille japansk restaurant i Portland USA. Her blevet maden lavet live og ingredienserne adskilt, således at nudler blev stegt med æg, derefter grøntsager og sidst kylling - derved bevarede hver enkelt del af retten sin egen smag istedet for at blive blandet sammen. Men til det: Opskriften på 

En ret der indtil videre har det smukke navn - 


Kylling og grøntsager i wok m. stegte nudler
Til 4-5 personer

  • En wok (det er nærved umuligt at lave på pande)
  • 400 g. kylling (kan også undlades)
  • 2 porrer
  • 2 røde/grønne peber (den røde farve er at foretrække)
  • En håndfuld hvidkål
  • En pakke nudler ca. 300 g.
  • 4 æg
  • 1 dl Lyse eller mørke sesamfrø
  • 1/2 dl Hørfrø
  • Chiliolie (eller anden olie + chili)
  • Paprika
  • Karry
  • Timian
  • Salt/peber
  • Honning
  • Evt. soyasovs



Tricket ved denne ret er at forberede de forskellige dele på forhånd - som ses på billedet lavede jeg tre skåle - en med kyllingen, en med grøntsager og en med nudler (jeg anbefaler at man laver nudlerne til sidst da æggene eller vil brænde sig fast på wokken ).


Grøntsagerne skæres i ønsket størrelse og blandes i en skål med chiliolie, sesamfrø, paprika, karry, s/p, honning og timian.

Kyllingen skæres i tern og blandes med hørfrø, chiliolie og s/p.

Nudlerne koges efter anvisnig på pakken (ca. 5 min.), vandet sies fra og derefter blandes nudler med æg, s/p og karry


Nu skal grøntsagerne i en varm wok, som kan tilsættes et glas vand hvis det går for stærkt. Hvor meget grøntsagerne skal have er en smagssag, men  sørg for at der stadig er bid i peberne - ellers bliver retten for slatten. Efter stegning tages grøntsagerne ud af wokken.

Så skal kyllingen steges igennem til den er fin og hvid indeni - tag af wokken.

Sidst steges nudlersne og her er der med at være over wokken for det går stærkt pga. æggene.

Så skal retten serveres med lidt cashewnødder, mangochutney og evt. Lidt chili - :-)






søndag den 12. august 2012

Inspiration: Brunch på Restaurant G

Jeg har efterhånden spist brunch en del steder, formegentlig ligesom mange af bloggens læsere. Som regel, og i dag var ingen undtagelse, køber jeg værdibeviser via sider som downtown.dk, sweetdeal.dk og tipster.dk (for en komplet liste over dagens tilbud se all2day.dk). 

Men tilbage til i dag hvor brunchen blev serveret på Restaurant G på Gyldenløvsgade. Her var forventningerne sat højt da Casper og jeg skulle nyde hvad der var blev beskrevet som "luksuriøs kurvertbrunch med gode råvarer lavet fra bunden"

Og det må man sige! Det var lækkert og tilstrækkelig anderledes til at jeg følte at jeg fik en brunch ud over det sædvanlige - eksempelvis var melonen piftet op, hvordan kan du læse under billedet.

Hele herligheden koster normalt 198 kr pr. mand + drikkevarer (vi fik halv pris via downtown).  Udover det viste fik vi også æg, baxon og pølser, men disse tager sig ikke lige så eksotisk ud ;)

Radiser med rygeostcreme, seranoskinke, youghurt med frugt, lidt syltetøj, primadonaost og friske figner


Udskåret lækker lækker melon med mojitosmag: drysset med sukker lime og mynteblade - det skak jeg prøve derhjemme!

forskelligt hjemmebagt brøs: rugbrød, super lækkert knækbrød, knasende surdejsbrød samt en bolle i muffinform

lækker lækker lille æblekage med let cremet sødt skum 

onsdag den 25. juli 2012

pizza over åben ild

Halløj derude i det danske land!

Et lille blogindlæg from overseas. Her er  vejret fantastisk. 

Og så er det liiige at jeg synes at jeg ville prøve at mobilblogge lidt og vise jer hvordan man laver pizza over åben ild og til det vil jeg lade billerne tale for sig selv: